Rapport giver forbedret viden om tunge køretøjers påvirkning af vej

Nu foreligger rapporten over forsøg med bæltekøretøjer og andre tunge køretøjers påvirkning af vejene på baggrund af et stor forsøg i 2018 udført i et bredt samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer, herunder Danske Sukkerroedyrkere. Sammenfattet viser forsøgene, at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer.

Undersøgelsen er den første af sin art i Europa, og er blevet til i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Guldborgsund Kommune, Asfaltindustrien, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Agroindustri, Landbrug & Fødevarer og SEGES.

Disse medvirkende parter har udsendt en fælles rapport samt nedenstående sammenfatning af resultatet:

Hele rapporten kan læses her.

 

Rapporten undersøger og sammenligner tunge køretøjers påvirkning af små kommuneveje. Baggrunden for den er manglende viden om landbrugsmaskiners påvirkning af veje, hvilket har medført en låst politisk situation ift. modernisering af reglerne for landbrugsmaskiner. Tilblivelse af rapporten har krævet et bredt samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer. Et samarbejde der har været forbilledligt og som forhåbentlig, med de nye faglige indsigter, kan danne et fælles grundlag for at finde politiske løsninger, der sikre dansk erhvervsliv, herunder landbruget, tidssvarende regler og infrastruktur.

 

Landbrugets organisationer, maskinstationerne og følgeindustrien har i mange år ønsket en modernisering af reglerne for landbrugsmaskiners færdsel på vejene. Det omhandler bl.a. opdatering af regler for landbrugsmaskiner på gummibælter, der stammer fra 1955, hvor gummibælteteknologien ikke eksisterede, samt øgning af akseltryk på fx treakslede gyllevogne. Der er i mange år udstedt forskellige dispensationer for fx landbrugsmaskiner på gummibælter og tre-akslede gyllevognes akseltryk. Men reglerne er ikke blevet ændret permanente, bl.a. pga. forskellige opfattelser af maskinernes påvirkning af vejene.

Vejdirektoratet har derfor stået i spidsen for en praktisk undersøgelse, der sammenligner vejpåvirkningen fra landbrugsmaskiner (gyllevogne og store høstmaskiner på gummibælter) og de eksisterende lovlige alternativer (56 ton lastvogn og 69 ton blokvogn).

 


FAKTA – OM FORSØGETS KONKLUSIONER

Hensigten med forsøgene har været at undersøge, hvordan påvirkning af veje for udvalgte bæltekøretøjer og gyllevogne, der i dag kører på dispensation, niveaumæssigt ligger i forhold til de i dag tilladte tunge køretøjer, som særtransporter og 56 tons lastvognstog. Sammenfattet viser forsøgene at tunge køretøjer uanset type generelt er hårde ved vejene, men samtidig at sliddet på vejene ikke er større end hidtil antaget, og at landbrugskøretøjerne ikke er værre end de i dag tilladte alternativer.

Rapporten indeholder afsnit, der præsenterer resultaterne om:

  • Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen
  • Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring
  • Måling af køretøjernes aksellaster og kontakttryk

 

Måling af trykket i dybden af vejen/vejkassen

På baggrund af det udførte forsøg har det været muligt at sammenligne køretøjernes målte
tryk i dybden relativt til hinanden.

  • Gyllekøretøjerne med hhv. 10 ton og 8 ton aksellast er sammenlignet med alternativet – et 56 ton sættevognsvogntog bestående af en 3-akslet trækker og en 4-akslet gylletrailer. Ved 20 km/t er forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget.
  • Det giver højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv.
  • Det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører

     


    Udmattelsesforsøg – eventuelle skader på vejens overflade og kanter med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring

  • Udkommet af forsøget viser mere om belægningstypen og dæktype end om køretøjernes aksel- og kontakttryk.
  • Bæltekøretøjer er værre ved en vejoverflade med OB-belægning, end en lastbil er, da lastbilen ikke efterlod indtryksmærker. I situationer hvor et lastbilvogntog holdt stille, sank deres dæk dog synligt ned i asfalten.
  • Kørselsmønstret ved forsøget er ikke repræsentativt for en virkelig situation og derfor forventes der ikke synlige indtryksmærker ved én passage af et bæltekøretøj før ved højere vejtemperaturer.
  • På varmblandet asfalt opstår ikke indtryksmærker og sporkøring. Der indgik ikke kørsel med flere forskellige køretøjer på varmblandet asfalt, kun bæltekøretøj, så der kan ikke siges noget om hvilke køretøjer, der er værre end andre i den henseende.
  • Vridforsøget viste at hverken blokvognen med læs eller Grimme roeoptageren beskadigede vejen.

     

    Målinger af køretøjernes aksellaster og kontakttryk

    Aksel og kontakttrykmålinger er foretaget for at skaffe grundlæggende viden, der kan bruges i tolkningen af øvrige målinger.  Kontakttrykmålingerne viser udover tryk, også det reelle kontaktareal.

  • Bælter giver ikke højere enkelt værdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet.
  • Bæltekøretøjerne giver de laveste middeltryk over kontaktarealet. Målinger på bælterne viser at det primært er ribberne under rullerne der belastes.
  • Målingerne, der skal simulere kørsel på asfaltkanter, viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten.
  • Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten.
  • På kontakttrykmålinger ses at traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8 ton aksellast.