Nyhed om Kontraktbørs
Kontraktbørsen afsluttet med en ligevægtspris på 500 kr. Kontraktbørsen for handel med sukker kontraktmængde sluttede den 25. august 2015, kl. 12.00, og resultatet blev en ligevægtspris på 500 kr pr. ton polsukker.
Kontraktbørsen for handel med sukker kontraktmængde sluttede den 25. august 2015, kl. 12.00, og resultatet blev en ligevægtspris på 500 kr pr. ton polsukker.
Prisen er således lavere end sidste års pris på 750 kr.
Der har været 39 bydere på Børsen. Heraf har det resulteret i en handel for 21 af byderne.
Der er omsat 648 tons polsukker mellem 5 sælgere og 16 købere, hvilket er på niveau med sidste år. De resterende bydere har således ikke fået handlet, idet det enten er købere, som har givet et købsbud under de 500 kr, eller sælgere, som har givet et salgsbud over 500 kr.
Alle bydere får direkte besked pr. brev i løbet af få dage.
Det er fortsat muligt på individuel basis at handle sukker kontraktmængde frem til den 1. marts 2016 (med virkning fra 2016-sæsonen).