Opdateret regneark på roeprisen for 2014 og 2015

Danske Sukkerroedyrkeres regneark til beregning af indtægten fra kvoteroer, industriroer og overskudsroer samt til beregning af afregningstidspunktet er nu opdateret med de nye priser for 2015.

Regnearket er opbygget relativt simpelt ud fra et ønske om at gøre det let at benytte og overskueligt. Resultatet er således alene retningsvisende, og Danske Sukkerroedyrkere kan ikke drages til ansvar herfor. Da der samtidig indgår forventede mængder/ beløb, kan der under alle omstændigheder kun være tale om et retningsvisende resultat.

Der er tale om et regneark i Excel, version 2003, som man kan hente her på hjemmesiden og lægge ned på sin egen PC – hent her og gem.

Regnearket er primært tænkt som et værktøj til en forhåndsberegning af den forventede indtægt og fordeling af roeafregningen hen over året.

-----

Regnearket her på hjemmesiden vil løbende blive opdateret, når dette er aktuelt. Man opfordres derfor til at tjekke hjemmesiden for en eventuel opdateret version, hver gang man ønsker at benytte det. Antallet af indtastninger er så få, at det er let at overføre data fra en gammel til en ny version.

Eventuelle kommentarer, forslag til forbedringer m.v. er meget velkomne og kan sendes pr. E-mail til Klaus Sørensen på ks@lf.dk

Anina Kjær