Information om 16 pct. roepriser, regneark og informationsmøder

De eksakte roepriser angivet for roer med 16 % sukkerindhold foreligger nu, og desuden kan man nu hente Danske Sukkerroedyrkeres opdaterede regneark for 2018. Endvidere mindes om informationsmøderne den 22. og 23. juni 2017 i Nakskov, Rønnede og Nykøbing F.

Den 14. juni 2017 meldte vi ud, at der er indgået en aftale mellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar om roeprisen for 2018. Her blev informeret om de totale roerpriser inkl. sukkertillæg, afregning for pulp samt øvrige tillæg.

De eksakte basispriser for roer med 16 % sukkerindhold foreligger nu:

  • 1-årig kontrakt med fast pris:              158,07 kr pr. ton roer, 16 %

  • 1-årig kontrakt med variabel pris:     160,56 kr pr. ton roer, 16 % *

  • 3-årig kontrakt med fast pris:             164,46 kr pr. ton roer, 16 %

  • 3-årig kontrakt med variabel pris:     170,14 kr pr. ton roer, 16 % *

* Priserne i den 1-årige og 3-årige variable kontrakt er angivet ved et regnskabsresultat for Nordic Sugar på EBIT 200 mio. kr.

Regneark for 2018

Danske Sukkerroedyrkeres regneark til beregning af indtjeningen i sukkerroerne er nu opdateret til brug på den nye aftale for 2018. I regnearket kan man indlægge egne forventninger til udbytte m.v., og af arket fremgår også en specifikation af elementerne i roeprisen.

Hent regnearket her - opdateret udgave 21. juni 2017.

Informationsmøder

Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar holder informationsmøder, hvor der vil blive informeret om aftalen samt retningslinjer for tegning af sukkerkontrakt til 2018.

Møderne afholdes:

Torsdag den 22. juni 2017, kl. 9.00: Nakskov Sukkerfabrik, kantinen

Torsdag den 22. juni 2017, kl. 19.00: Østdansk Landboforening, Center Allé 6, Rønnede

Fredag den 23. juni 2017, kl. 9.00: Nykøbing Sukkerfabrik, kantinen

Tilmelding skal ske til Nordic Sugar via deres hjemmeside

Ekstraordinær udbetaling på 5 mio. kr til 2016-roerne

Som det også blev oplyst den 16. juni 2017, udbetaler Nordic Sugar på baggrund af deres positive regnskabsresultat for 2016/17 et ekstraordinært beløb på i alt 5 mio. kr til 2016-roerne. Beløbet fordels på kontraherede og leverede roer, dvs. kvoteroer og kontraherede industriroer. Beløbet vil i gns. udgøre ca. 155 kr pr. ha. Beløbet kommer til udbetaling sammen med Slutopgørelsen for 2016 den 15. juli 2017.

Anina Kjær