Selvkørere, husk fristen 15. marts
Selvkørere skal være opmærksom på fristen den 15. marts, såfremt man ønsker at tilmelde sig til hybridordningen. Tilsvarende er fristen den 15. marts, såfremt man ikke ønsker at rense sine roer i hele kampagnen.
De nye satser for transport for 2018 er nu på plads og meldt ud på Nordic Sugars hjemmeside den 7. marts 2018. Her er ligeledes informeret om ændringerne på hybridordningen, som nu er gældende for enkeltmarker.
Bemærk fristen den 15. marts
- Man skal give besked til Nordic Sugar senest den 15. marts, hvis man som selvkører ønsker at tilmelde sig hybridordningen. Det gælder også for dyrkere, som benyttede hybridordningen i 2017.
- Man skal give besked til Nordic Sugar senest den 15. marts, såfremt man som selvkører ikke ønsker at rense sine roer i hele kampagnen. Giver man ikke besked om noget, skal man således rense roerne fra dag 1 i kampagnen.